Som de fleste nok er bekendt med, skylder den danske stat efterhånden rigtigt mange penge til udlandet, det er en regulær milliardgæld vi taler om. Politikerne synes ligeglade og låner stadig i stor stil til enorme projekter, her i blandt nye broer.
I mine øjne er det dybt forkasteligt, hvad med at få styr på vores velfærdssystem først, som er ved at vælte landet? Større dele af landets ydelser skal udliciteres til privaten og så skal vi til at betale for de ydelser, der er ikke penge i statskassen til at yde bistandshjælp til alle og her skal der også strammes op.
Mere fokus på at få sat folk i aktivering, det burde ikke være muligt at gå arbejdsløs i mere end et par uger af gangen. At låne penge er sjældent vejen frem, det skaber blot flere problemer og det er ikke nok til at få gang i vores produktion at bygge en bro eller to.